7. okt. 2017
Af Lisbeth Grube

Se første smugkig for ny sæson af Norskov

Thomas Levin
Thomas Levin.
Foto: Rolf Konow/TV 2
Seerne kan glæde sig til torsdagsdrama fra 26. oktober, når sæson 2 af ”Norskov” får premiere.

Det er over to år siden, vi forlod Tom Noack og co. i den nordjyske by Norskov - men nu er der udsigt til snarligt gensyn.

Torsdag den 26. oktober blænder TV 2 op for sæson 2 af dramaserien ”Norskov”, og forud for sæsonpremieren er en trailer offentliggjort. Se den her.

Vandt BILLED-BLADETs pris

Stikket blev i første omgang trukket til ”Norskov” efter første sæson, hvor seertallene ikke helt levede op til forventningerne.

Men de mange fans af serien kæmpede for en fortsættelse, og takket være bidrag fra fonde og Frederikshavn kommer der nu seks nye afsnit af serien, der vandt BILLED-BLADETs TV-GULD som Årets nye program.

I den nye sæson skrues der ifølge TV 2 op for dramaet. Gamle forbindelser er brudt, alliancer svækket, og der skal skabes nye forbindelser. Venskaber, familiebånd og byens orden er kastet op i luften.

Læs mere om: