28. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Sebastian Bull og Simon Stenspil tog fusen på alle: Nu reagerer de

Sebastian Bull, Asta Björk og Simon Stenspil
Sebastian Bull, Asta Björk og Simon Stenspil
Foto: Hanne Juul
Sebastian Bull, Asta Björk og Simon Stenspil leverede noget af et show fredag aften, og afslutningen på deres dans kom bag på alle.

Sebastian Bull, Asta Björk og Simon Stenspil leverede aftenens nok sjoveste dans i jubilæumsudgaven af ”Vild med dans”.

Trioen var på gulvet i en tango, og langt hen ad vejen 'sloges' de to herrer om at få lov at danse med Asta. Undervejs kom de også til at danse med hinanden, og det hele sluttede med aftenens største overraskelse, der tog fusen på blandt andre dommerne.

Til slut svingede Simon Stenspil nemlig Sebastian Bull rundt i et yndefuldt løft, alt mens Asta så på.

Efter showet spurgte BILLED-BLADET Simon, der har vundet "Vild med dans", hvordan det var at løfte en mand.

- Asta er jo en sylfide… sagde han først.

- Jeg følte mig let som en fjer, tilføjede Sebastian.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-28/_hjp6405.jpg
Sebastian, Simon og Asta udførte en tango-triodans.
Foto: Hanne Juul

- En ting er følelsen, noget andet er idioten nedenunder, grinede Simon, der desuden kunne fortælle, at han ikke på noget tidspunkt havde tabt Sebastian, men at Asta til gengæld var blevet tabt en enkelt gang under træningen.

Sebastian var vild med, at rollerne blev byttet rundt.

- Der er noget fedt over at læne sig tilbage og give sig hen og bare mærke to stærke hænder, der siger: ”Nu skal du bare glide med”. Gud, hvor var det vidunderligt, understregede han.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-28/_hjp6398.jpg
Jublen brød løs, efter et særdeles vellykket mandeløft af Simon Stenspil.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: