
Seerne har savnet Sara Lygum: Nu deler hun godt nyt

TV 2-hittet "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" rullede over skærmen i tirsdags, hvor to nye værter var med i programmet.
Til stor forargelse har en af de nye værter, Camilla Rubæk, fået en række hadefulde beskeder fra seerne, og det fik Sara Lygum til at forsvare sin nye medvært.
I en lang meddelelse på Instagram gav hun en reprimande til dem, der var gået langt over grænsen.
Nu takker Sara Lygum for den forståelse og positive energi, som der er kommet efterfølgende i et nyt opslag på Instagram.
Her afslørede hun samtidig, at hun på tirsdag atter vender tilbage i "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed".
- Tak til alle jer der har skrevet, at I efter 11 år endnu ikke ønsker mig over alle bjerge. Det er jeg glad for og derfor også glad for at kunne sige, at jeg er med på tirsdag kl. 20.00, når næste program af den nye sæson ruller over skærmen på TV2, skriver Sara Lygum på Instagram.
