
Selvfølgelig var de der! Trine, Frida og Hugo skulle se Jonas Vingegaard på podiet
Det var en stor glæde, da Jonas Vingegaard lørdag kunne afsløre, at han ville blive genforenet med sin hustru og deres to børn.
De har endnu ikke vist sig offentligt før søndag, da der var podieceremoni.

For det skulle Trine Vingegaard og børnene Frida og Hugo selvfølgelig være med til.
Og det har absolut været en stor glæde for Jonas Vingegaard, der ofte har givet udtryk for, at han har det bedst med sin familie omkring sig.
Trine Vingegaard kunne glad se Jonas Vingegaard gå på podiet første gang, da Team Visma vandt holdkonkurrencen.
Lille Hugo så med fra en bæresele, så Trine Vingegaard også kunne have datteren Frida på armen.
Dernæst kunne den lille familie se deres mand og far gå på podiet, da klassementet skulle vises.
Jonas Vingegaard endte som nummer to i cykelløbet.
Mellem sine ture på podiet stod Jonas Vingegaard sammen med sin familie og så andre ryttere indtage pladserne på podiet.
Det er første gang, at familie har haft sønnen Hugo med til sådan et arrangement. Hugo kom til verden i september 2024.
Datteren Frida er efterhånden ret rutineret i at deltage, da hun også har været oppe på selve podiet op til flere gange.
