8. okt. 2013
Af Karina Didriksen

Sepp Piontek om Allan Simonsen: Han danser ikke så godt

Sepp Piontek.
Sepp Piontek.
Foto: AOP
Den tidligere landsholdtræner er overrasket over den opbakning, fodboldveteranen får af danskerne i ”Vild med dans”.

Gennem fire fredage har Allan Simonsen danset sig ind i danskernes hjerter, selv om hans evner på dansegulvet mildest talt ikke kan sammenlignes med hans talent på grønsværen.

På trods af lave point fra dommerne er han stadig med i dansekonkurrencen, og det kommer bag på den tidligere landsholdstræner Sepp Piontek, som arbejdede sammen med fodboldspilleren i 80'erne.

- Det er selvfølgelig, fordi seerne kan stemme, og de stemmer med hjertet. Det hører med til showet, siger Sepp Piontek til Ekstra Bladet.

Han er glad på Allan Simonsens vegn, men er samtidig imponeret over danskernes opbakning.

- Han er en af de modigste i Danmark, for han danser jo ikke så godt. Det, han gør i ”Vild med dans”, kræver meget mod, udtaler tyskfødte Sepp Piontek til avisen.

Læs mere om: