16. sep. 2015
Af af Liz Rørsig

Sidste års ”Vild med dans”-vinder Sara Maria Franck-Mærkedahl i nyt TV 2-program

Sara Maria Franck-Mærkedahl vandt med Silas Holst
Sara Maria vandt sidste år med Silas Holst.
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Sara Maria Franch-Mærkedahl har onsdag aften debut som vært i et nyt ”Vild med dans”-program.

Onsdag aften har TV 2 premiere på ”Vild med dans – trin for trin” med Sara Maria Franch-Mærkedahl som vært.

Den tidligere vejrvært vandt dansekonkurrencen sidste år sammen med Silas Holst, og i det nye program går hun bag kulisserne i ”Vild med dans”.

- Jeg taler med deltagerne, der blandt andet fortæller, hvordan det var at være på Danmarks mest populære dansegulv for allerførste gang i fredags. Vi kigger også tilbage på det første møde mellem nydanserne og deres partnere, og så taler vi med de tre nye professionelle dansere, (Mille Funk Patricia Tjørnelund og Aslak Amtrup, red.), fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl til BILLED-BLADET.

Sara Maria Franck-Mærkedahl både vært og tilrettelægger

Fredag er hun igen vært i et andet nyt program ”Trin for trin – live”, som vises lige inden afgørelsen i ”Vild med dans”.

I det direkte program får hun gæster på besøg i et helt nyt ”Trin for trin”-studie, der ligger inde i selve dansestudiet på Amager.

https://imgix.billedbladet.dk/dummy450.jpg
Hanne Juul / BILLED-BLADET

- Astrid Krag, der var med sidste år, kommer forbi og fortæller om, hvordan det er at komme i omdans, og vi får besøg af The Antonelli Orchestras nye sangerinde, Stine Hjelm Jacobsen, samt bandets kapelmester Claes Antonsen, siger Sara Maria, der også er tilrettelægger på begge programmer.

- Jeg synes, det er skønt at få lov til at få de nye udfordringer, og jeg glæder mig meget til premieren på begge programmer, lyder det fra TV 2-værten.

Læs mere om: