Sidste navn i Vild med dans afsløret – se hvem
Han er kendt som pizzakongen, men nu vil kokken Gorm Wisweh, der er kendt fra køkkenet i Go’ Morgen Danmark, forsøge om, han også kan blive konge af dansegulvet.
LÆS MERE: Thomas Buttenschøn har taget seks kilo på før "Vild med dans"
- Hvis der er musik, der passer mig nogenlunde, er jeg også ham, der straks svinger hofterne. Jeg er ikke så bekymret for, hvordan jeg ser ud, når jeg danser, for jeg elsker bare at bevæge mig. Jeg har alt for meget krudt i røven til at sidde stille, siger Gorm Wisweh til TV 2 med et grin.
Familien hepper
Gorm Wisweh er kæreste med Charlotte, og parret har to børn: en på tre og en på halvandet år. Hele familien kommer trofast til at heppe på ham hver fredag, har de allerede forsikret ham om.
-Dem jeg arbejder tæt sammen med, føler jeg et kæmpe ansvar overfor. Det tror jeg også, jeg kommer til over for min partner. Derfor vil jeg blive ked af det, hvis jeg skuffer hende. Det kan sagtens være, jeg ryger ud efter et par gange, men i så fald håber jeg, at jeg har gjort alt, hvad jeg overhovedet kunne, så både min partner og jeg er tilfreds med min præstation, siger han.
LÆS MERE: Mads Vad friede-se den flotte ring til kæresten
De er med i Vild med dans
Udover Gorm Wisweh er følgende kendisser med i ”Vild med dans” 2016:
Sanger Julie Berthelsen, sanger Thomas Buttenschøn, skuespiller Laura Bach, TV-vært Lene Beier, filminstruktør Søren Fauli, fægter Patrick Jørgensen, sanger Kirsten Siggaard, bokser Sarah Mahfoud, skuespiller Mille Dinesen, skuespiller Mathias Käki Jørgensen og designer Nicholas Nybro.
Her er hele holdet til "Vild med dans" 2016:
GALLERI: Alle nydanserne i Vild med dans 2016