9. jun. 2025
Af Majken Munk

Sikke et skønt gensyn! TV 2-par dukker pludselig op til Royal Run

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Royal Run bugner ikke kun med kongelige, men også kendte tv-stjerner. Et par fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” dukkede nemlig pludselig op.

Kong Frederik har skudt Royal Run i gang i Ribe mandag formiddag.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Her kaster han sig også ud i at løbe One Mile.

Men han er ikke det eneste kendte ansigt i byen. Det afslørede TV 2 i deres livesending.

For her dukkede ”Kærlighed hvor kragerne vender”-parret Søren Ole Clausen og Cecilie Brandt Andersen op.

Parret havde nemlig fundet på at deltage. Eller rettere sagt var det Cecilies idé, afslørede hun over for TV 2.

Søren Ole skal løbe fem kilometer, og han har ikke trænet så meget op til det.

- Jeg har jo trænet hårdt. En dag før jul var jeg ude at løbe, og der kunne jeg løbe fem kilometer. Jeg har kun trænet én gang, og så håber jeg benene vil i dag, fortalte han med et grin.

Anderledes har det været for Cecilie, da hun skal ud på 10 kilometer-ruten.

- Jeg skal løbe 10 kilometer. Jeg har trænet lidt op til, og så har jeg holdt det ved lige med en veninde, fortalte hun.

Cecilie og Søren Ole i deres hus i Ribe
Cecilie og Søren Ole i deres hus i Ribe
Foto: Søren Jul Lamberth

Parret har nydt at se deres hjemby Ribe klædt i Royal Runs farver.

- Det er vanvittigt. Det er dejligt at se Ribe klædt i blåt og hvidt her til Royal Run. Byen summer af liv. Det er virkelig dejligt, fortalte Søren Ole Clausen.

Mere om: