30. okt. 2021
Af Helle Skram de Fries

Silas Holst: Derfor gør kritikken ondt

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Hanne Juul
Den rutinerede Vild med dans-stjerne har det svært med de kritiske kommentarer.

Det var et lykkeligt dansepar BILLED-BLADET mødte efter ”Vild med dans – Knæk Cancer” fredag 29. oktober.

Lise Rønne og Silas Holst havde danset den smukkeste rumba på gamle Scene på Det Kongelige Teater.

https://imgix.billedbladet.dk/straks_vmd_prg_8_2393_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Her endte de - med 39 som samlet dommerkarakter - på en delt 2. plads sammen med Jimilian og Asta Björk.

En vild aften

- Det var en vild aften, konstaterede en glad Lise Rønne, der både elskede dansen og det at være med til at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

Efter rumbaen var der mange roser fra dommerne – blandt andre Marianne Eihilt, der elsker, at parret tør skille sig ud.

- I aften dansede I en rumba, der var enormt basic, og det skilte sig også ud ved at være så følsomt og nøgent. En fed rumba.

https://imgix.billedbladet.dk/straks_vmd_prg_8_2372-1_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Taknemmelige for sms-stemmerne

Det kreative par har i tidligere programmer fået dommerkritik for – eksempelvis i deres pasodoble – at danse for aggressivt.

Men selv når dommernes karakterer har anbragt dem i bunden af feltet, sender sms-stemmerne dem videre.

- Kan I så ikke holde fast i det og glæde jer over, at I er så populære?

- Det gør vi absolut også og er dybt taknemmelig. Det er jo et underholdningsprogram, lyder det fra en storsmilende Silas Holst.

Lise Rønne nikker ivrigt.

Når kritikken gør ondt

- Vi elsker jo de danse, vi laver og står hundrede procent inde for dem, pointerer Lise Rønne, der sammen med Silas Holst også var på gulvet i en holddans.

Her dansede de sammen med Michelle Kristensen og Mads Vad samt Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.

https://imgix.billedbladet.dk/straks_vmd_prg_8_3302_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Silas Holst er helt enig – men tilføjer:

- Jeg har nok en tendens til at hæfte mig for meget ved de negative kommentarer.

- Lige som de andre par knokler vi jo og gør os så meget umage.

- Og så gør kritikken ondt – især når man ikke rigtig forstår den.

Elsker at danse med Lise

Silas kigger på sin dansepartner og smiler.

- Men jeg elsker at danse med den her superstjerne. Hun lever helt op til de store forventninger, jeg på forhånd havde.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp5942-1_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Er du så begyndt at tænke i en freestyle?

-Ja – men lige nu glæder vi os til den tango, vi skal danse næste gang.

Læs mere om: