Silas Holst før Vild med dans-premiere: Jeg kan slet ikke vente
- NU kan jeg slet ikke vente længere. Vi har trænet og trænet, og nu orker jeg næsten ikke at høre vores musiknummer længere. NU vil vi gerne bare have det afleveret, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.
I ugevis har har trænet for at lære sin dansepartner Jakob Fauerby at danse cha-cha-cha – og det er faktisk gået rigtig godt.
- Absolut – Jakob er dygtig, flittig og knokler på, så vi glæder os til at vise vores cha-cha-cha, forsikrer Silas Holst.
Noget særligt
For Silas Holst er premiereaftenen på mange måder ganske særlig.
Ikke blot fordi, det er første gang i den danske udgave af ”Vild med dans”, at to mænd danser sammen.
Det er lige så meget fordi, at fredag den 13. september er ”Vild med dans”-stjernen Silas Holsts comeback i programmet, som han forlod i 2014, hvor han vandt ”Vild med dans” sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl.