24. okt. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Silas Holst: Her er min Top 3 i Vild med dans

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Lars H. Laursen
Den tidligere deltager har ikke bookmakerens storfavorit Allan Simonsen med i sit finalebud.

Silas Holst, der plejer at være fast på ”Vild med dans”-holdet er i år forhindret i at deltage, da han spiller hovedrollen i ”Crazy for You”. Men på tv2.dk er han fast ”Vild med dans”-ekspert.

Efter showet i fredags afslører han, at storfavoritten, Allan Simonsen, nu er begyndt at irriterer ham.

- Han får for meget taletid. Alt handler om Allan, og det betyder, at de andre par ikke får særlig meget opmærksomhed, lyder det fra Silas Holst, der tilføjer:

- Og så synes jeg også, det er irriterende, at han ikke engang kan starte en samba med den rigtige fod.

Silas Holst pointerer, at han ikke har noget personligt imod Allan Simonsen. Han kunne bare godt tænke sig, at der snart sker lidt mere i showet.

På samba-aftenen i fredags synes han, at Mie Skov og Mads Vad skilte sig ud.

- Men ellers var det sådan jævnt pænt. Jeg ved fra mig selv, at det er præcis her i showet, at det står lidt stille. Men i næste show kunne jeg godt tænke mig, at to af parrene stikker af.

Silas fortæller på tv2.dk, at hans bud på Top 3 på nuværende tidspunkt ser sådan her ud:

Mie Skov og Mads Vad
Uffe Holm og Karina Frimodt
Mette Blomsterberg og Michael Olesen.

- Jeg synes faktisk, at Uffe og Karina leverede aftenens næstbedste samba, og jeg er ret pjattet med det par!

Læs mere om: