26. sep. 2014
Af af Liz Rørsig
Silas og Johannes før Vild med dans: Baby bliver hjemme
Johannes Nymark og Silas Holst.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Silas Holst og Johannes Nymark må danse i aften, uden at Louise Sjødahl Mahnkopf sidder på tilskuerrækken, som hun plejer. Hun bliver nemlig hjemme for at passe trekløverets lille prinsesse.
- Både baby og mor bliver hjemme og følger ”Vild med dans” derfra. Louise skal lige have lidt ro på derhjemme og finde ud af livet som mor, fortæller Johannes til BILLED-BLADET.
Han, Silas og Louise blev forældre sidste lørdag til en lille pige.
- Det er så dejligt, og det er større end noget andet. Samtidig er det også en udfordring, men vi er gode til at klare det hele, røber skuespilleren.
Silas Holst havde ellers håbet på, at Louise ville have mulighed for at tage baby med og sidde ude bag ved i studiet.
- Man har tanker om alle muligheder, før man bliver forældre. Det er svært at forberede sig på. Men vi tager én dag ad gangen, og i aften bliver de to hjemme, siger Johannes med et smil.