14. sep. 2019
Af Karina Didriksen

Simon Stenspil om Vild med dans: Savner at danse med Asta

Asta Björk og Simon Stenspil.
Asta Björk og Simon Stenspil.
Foto: Dan Mariegaard
Sidste års ”Vild med dans”-vinder Simon Stenspil gad godt at stå på dansegulvet igen med sin tidligere partner Asta Björk.

Simon Stenspil mindes med glæde, da han sidste år vandt ”Vild med dans” med den professionelle danser Asta Björk, som i år har fået Oscar Bjerrehuus som partner.

- Jeg elsker virkelig at danse, og det kilder lidt i danseskoene nu, siger skuespilleren til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Jeg har også skrevet til Asta, hvad hun bilder sig ind. Hun kan jo ikke bare finde en ny partner!

Det er vemodigt

36-årige Simon Stenspil kommer til at savne at være med i ”Vild med dans”.

- Det er på en eller anden måde lidt vemodigt. Jeg gad godt stå på et dansegulv igen, selv om det var hårdt, for det var også skide sjovt, fastslår skuespilleren.

Har hjulpet Asta

Han har holdt kontakten med sin tidligere dansepartner, 21-årige Asta Björk.

- Jeg har snakket med hende, og jeg har også været lidt med inde over, at hun snart skal være med i ”Vild med dans”-musicalen på Østre Gasværk Teater, siger Simon Stenspil og fortsætter:

- Hun har spurgt mig til råds, fordi jeg er musical-performer.

https://imgix.billedbladet.dk/vild_med_dans_uge_6_tsl_20181012_1667.jpg
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: