9. okt. 2018
Af Annemette Mikkelsen

SJOV VIDEO: Se Lene Beier prøvekøre landmand-Troels’ gamle bil

Troels og Lene Beier
Troels og Lene Beier
Foto: Anders Brohus/TV 2
Mellem optagelserne til "Landmand søger kærlighed" har værten Lene Beier tid til andet end at være på skærmen.

I sommers kom optagelserne til TV 2’s hitserie ”Landmand søger kærlighed” i kassen. Og den altid smilende vært Lene Beier fik kørt landet tyndt. Men hun fik også kørt en tur i lidt anderledes bil. Vestjyden Troels’ bil som er døbt ’Galkas’.

Lene Beier byttede biler

- Vi har meget tid sammen, når vi er på landet jo. Vi hygger os rigtig meget. Og han ville gerne prøve min bil, og så skulle jeg også have lov til at prøve hans bil. Den var mega fed at køre i, griner Lene, som desuden understreger, at den bil hun kører rundt i, når hun laver programmet, ikke er hendes egen private bil.

En gal kasse

Hvorfor landmandens bil er døbt ”Galkas”, ved værten ikke helt. Når Troels bliver spurgt indtil navnet, nævner han altid blot, at det er fordi den er gal. Dog var den ikke så gal at køre i, og de to hyggede sig gevaldigt.

Folk hjemme i stuerne kan se frem til igen i aften, at se Lene Beier i aktion. ”Landmand søger kærlighed” sendes nemlig kl. 20.00.

Læs mere om: