4. okt. 2018
Af Helle Skram de Fries

SJOVT BILLEDE: Sådan så Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen ud i 1988

Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen.
Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Birger Storm
Der er dømt 80’er-fest i ”Vild med dans” fredag den 5. oktober, og danseduoen Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen er klar.

”Vild med dans” fejrer TV 2’s 30-års fødselsdag ved at skrue tiden tilbage til 1988.

Derfor skal de resterende ni par fredag den 5. oktober danse til hits fra samme år.

Danseskolevinder

TV-vært og cirkusprinsesse Signe Lindkvist og hendes dansepartner, Thomas Evers Poulsen, har i den anledning lagt et foto ud på Instagram-profilen for ”Vild med dans”, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.

På det sjove foto kan du se, hvordan de to så ud i 1988.

- Jeg havde vundet institutmesterskabet på den danseskole, jeg gik på, fortæller Thomas Evers Poulsen og kan tilføje, at Signe Lindkvists foto er hendes klassebillede fra samme år.

https://imgix.billedbladet.dk/thomas_og_signe_i_1988a.jpg
Foto: Privat

Parret har knoklet i træningslokalet på deres jive, som de glæder sig til at vise.

En lang, dejlig dag

- Vi er færdige med at træne, fortalte Thomas Evers Poulsen, da BILLED-BLADET talte med ham torsdag den 4. oktober.

- Fredag møder vi i studiet kl. 11, og så er der musikprøver, generalprøve m.v. Så det er en lang – og dejlig – dag.

Læs mere om: