23. jul. 2023
Af Caroline Andersen

Skøn nyhed fra Lasse Rimmer og TV 2: Nu vender Krejlerkongen tilbage

Lasse Rimmer
Lasse Rimmer.
Foto: TV 2
Lasse Rimmer og TV 2 har gode nyheder, hvis du godt kan lide at se det populære TV 2-program "Krejlerkongen".

Er du vild med loppefund, og er du skarp på, hvad de skal koste? Afsnit efter afsnit gætter kendte danskere med, når de skal finde ud af prisen på et loppefund.

Det er Lasse Rimmer, der er vært på det populære TV 2-program, der nu vender tilbage på skærmen med en ny sæson lige om lidt.

Det oplyser tv-guiden, der i deres tv-oversigt skriver, at TV 2 Fri viser det første afsnit fra den nye sæson mandag den 7. august klokken 21.50.

– Lasse Rimmer byder velkommen til en ny sæson, og han lægger stærkt ud med to populære skuespillere, Anders W. Berthelsen og Hella Joof. For begges vedkommende er det første gang de medvirker, så de får brug for opbakning af holdkaptajnerne Carsten Bang og Annette Heick, skriver tv-guiden.

Der er i alt 16 sæsoner af "Krejlerkongen", og de kan alle sammen ses på TV 2 PLAY. Den 17. sæson af "Krejlerkongen" har premiere mandag den 7. august på TV 2 Fri, og afsnittet kan efterfølgende ses på TV 2 PLAY.

Læs mere om: