10. jul. 2025
Af Majken Munk

Skulle have det afklaret på drømmedaten: Sådan var Mais følelser for Alexander

Mai og Alexander fra "Bachelorette"
Mai og Alexander på drømmedate i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
På sin drømmedate med Alexander, havde Mai en mission, som seerne ikke hører meget om. Hun sætter ord på, hvad hun tænker om Alexander efter deres drømmedate.

Det er blevet tid til, at Mai skal på sin anden af sine to drømmedates.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Denne gang er det blevet Alexanders tur til at komme på drømmedate med Mai, og han håber på, at de skal noget sejt.

Det ønske får han opfyldt, da Mai præsenterer, at de skal paraglide.

Mai har til at begynde med tænkt, at produktionen havde planlagt en langt mere overdådig drømmedate til Alexander sammenlignet med Frederiks drømmedate.

- Paragliding var fedt og sjovt, men vi snakker ikke sammen under den del af daten. Jeg havde en snak med produktionen inden om, at de havde kræset om Alex’ date i forhold til aktiviteten og det vilde jule-set up. Efter jeg har kigget på det, var Frederiks set up mere givende i at få opbygget en relation og lære hinanden at kende, fortæller Mai til BILLED-BLADET og uddyber:

- Derfor var det alligevel sjovt at paraglide. Så var der det smukke jule set up, som gjorde omgivelserne sindssygt hyggeligt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-09/0M2A8651.jpg
Foto: Lotta Lemche/ TV 2

For Mai var det generelt en god drømmedate, som – sammenlignet med Frederiks – var mere tung at være i, fordi Alexander er en type, der føler meget og som gerne vil tale om dybe ting.

Derfor havde Mai også en mission om, at drømmedaten skulle have en lidt lettere stemning.

- Min mission var at få grint lidt mere. Det er fint, vi kan tale om følelser, men det skal også – nu siger jeg noget lidt kliché - føles som ens bedste ven, man kan have det sjovt med. At komme lidt ud over det her med, at det kun skal være tunge følelser især fordi jeg ikke var der endnu. Jeg havde brug for, vi kunne grine lidt mere sammen, fortæller hun.

Egentlig havde Mai også en anden ting, der var vigtigt for hende at få opklaret på sin drømmedate med Alexander.

- Jeg havde et lille behov for, at han forsøgte at lære mig bedre at kende. Jeg vidste godt. han kunne lide mig, men jeg havde brug for, at han holdt fast i en interesse for, hvem er det, jeg er. Det er meget mig, der spørger ind til Alex. Det siger jeg til tilrettelæggeren den dag for drømmedaten, at jeg skal se, om han er blevet bedre til at spørge ind til mig, fortæller Mai og forklarer, at hun husker det som om, at Alexander var bedre til at spørge mere ind til hende.

Mere om: