14. dec. 2017
Af Lene Skriver Bak

Slut med Janni & Lasse: Lasse Sjørslev skifter job

Lasse Sjørslev og Janni Pedersen.
Lasse Sjørslev og Janni Pedersen.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Når Lasse Sjørslev til februar stopper som vært på TV 2 News, betyder det også et farvel til det lange makkerskab med kollegaen Janni Pedersen.

Lasse Sjørslev skifter 1. februar tjansen som vært på TV 2 News ud med jobbet som ankermand på 19 Nyhederne.

Skiftet betyder ikke bare et farvel til News-sendefladen med også til den makker, han har arbejdet mest sammen med; Janni Pedersen.

De to har siddet side om side ved skivebordet og læst nyheder op på TV 2 News de seneste fem år.

- Vi har haft nogle fantastiske år sammen på skærmen – og det er ikke uden vemod, vi stopper her. Men vi har lovet os selv og hinanden, at vi kommer til at lave masser af ting sammen på tv også i fremtiden. Det bliver bare ikke på daglig basis, som det har været de sidste fem år, siger Lasse Sjørslev i en pressemeddelese.

Læs mere om: