Sød historie bag Gertrud Højlunds tv-program: Derfor hedder det Højlunds Forsamlingshus

Gertrud Højlund

Gertrud Højlund

Foto: Martin Høien
Nyhedsvært Gertrud Højlund er aktuel med programmet ”Højlunds Forsamlingshus” i forbindelse med det kommende valg.

Oftest er Gertrud Højlund at se på TV 2 News.

Anderledes er det denne søndag, hvor TV 2 har dedikeret sendefladen til det kommende kommunal- og regionrådsvalg.

Hun er vært på programmet ”Højlunds Forsamlingshus”, og navnet kan nogle måske genkende.

Et fælles ansvar

Gertrud Højlund byder seerne velkommen på Engelsholm Højskole i Bredsten, hvor hun sender ”Højlunds Forsamlingshus”.

Ifølge Gertrud Højlund er det den perfekte ramme til netop det valgprogram.

- Når man skal diskutere alt det, vi har en fælles interesse i og et fælles ansvar for, så er det bedste forum nu engang at mødes ansigt til ansigt. Det har de sociale mediers muligheder ikke ændret på. Tværtimod. Når vi sidder sammen i forsamlingshuset, bliver det nemmere at lytte til hinanden - uenigheder til trods, fortæller Gertrud Højlund i en pressemeddelelse.

Fra sin far

Men der gemmer sig også en mere historisk og personlig årsag til, hvorfor programmet har fået sit navn.

For Gertrud Højlunds far Niels Højlund, der også arbejdede på TV 2, startede nemlig et program af samme navn nemlig ”Højlunds Forsamlingshus”.

Gertrud Højlund med sin far Niels Højlund, der gik bort i 2014. 
Foto: Claus Poulsen

Gertrud Højlund med sin far Niels Højlund, der gik bort i 2014. 

Programmet var et af TV 2’s stærkeste programmer fra 1988 og frem til 1994, hvor han gav provinsen med forsamlingshuse som ramme mulighed for at deltage i den politiske debat.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Under valgdækning i 2019 genoplivede Gertrud Højlund også ”Højlunds Forsamlingshus”.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden