Søde fotos: Vild med dans-vinder fejrer datters 1-års fødselsdag

Jakob Fauerby.
Foto: Martin Høien
Hun kom til verden fredag 18. oktober 2019 – midt i farmand Jakobs deltagelse i ”Vild med dans”.
Sammen med Silas Holst vandt Jakob Faurby trofæet, og lille Anna har for længst vundet sine forældre hjerter.
Annas 1-års fødselsdag blev fejret – både hjemme hos mor Rebecca Sølvsteen og hos de to fædre, ægteparret Anders og Jakob Fauerby.

Foto: Lars H. Laursen.
- Vi holdt det corona-sikret, og valgte derfor at dele fødselsdagen i to.
- Så kunne mor Rebecca invitere de nærmeste af sin familie, og vi inviterede så de nærmeste i vores familie, fortæller Jakob Fauerby.
Utraditionel gave
Annas gave fra de to fædre var noget utraditionel til et barn på 1 år.
- Hun fik en støvsuger. Den var jo så mest til Annas mor, så hun kunne skifte den gamle støvsuger ud, fortæller Jakob Fauerby med et grin.

Foto: Privat
Højt elsket
Lille Anna fik naturligvis mange andre – mere aldersvarende gaver.
- Hun havde en skøn dag. Anna er en glad, mild og kærlig pige. Meget højt elsket og utrolig klog.

Foto: Privat
Anna er vidunderlig
- Det er helt vildt, så højt man kommer til at elske sådan en størrelse. Hun er virkelig vidunderlig.
- Og hun blev fejret af behørigt - også med lagkage, der også vakte jubel hos storebror Isaak, hvis far også var med til at fejre Anna

Foto: Privat
- Man indretter hele sit liv efter hende, men det gør man med den største glæde, fortæller den travle far.
Han er netop blevet næstformand i Dansk Skuespillerforbund, og der er nok at se til i en branche, der er hårdt ramt af corona-restriktionerne.
- Jeg er superglad for næstformands-skabet, og der bliver selvfølgelig også tid til at nyde vores lille, skønne Anna.

Foto: Privat
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe de skønne private billeder.
Fra forsiden