29. dec. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Søren Brostrøm havde en sjov aften

Søren Brostrøm
Søren Brostrøm
Foto: Martin Høien
Der var masser at grine af under satireshowet "Året der gak", hvor blandt andre Søren Brostrøm fik en stor rolle.

Måned efter måned, pressemøde efter pressemøde er vores alle sammens Søren Brostrøm tonet frem på skærmen med en alvorlig mine.

Men den blev for en stund lagt på hylden, da han var med til satireshowet ”Året der gak”.

Her nøjedes sundhedsstyrelsens direktør ikke med at sidde blandt publikum. Han var nemlig også på scenen for at modtage en pris.

Af Svikmøllen blev han nemlig udråbt som ”Årets yndlingsoffer”, og bagefter morede han sig i den grad også over de drilske ord, han fik med på vejen af komiker Lars Hjortshøj.

Det var således en noget anden udgave af Søren Brostrøm, som man kunne se tirsdag aften i ”Året der gak” på TV 2, og han var glad for at blive udråbt som netop ”Årets yndlingsoffer”.

- Jeg synes, det er en meget fair fordeling. Phillip er jo humørsprederen. Jeg er ligesom den alvorlige, så rollefordelingen er jo meget god, fortalte Søren Brostrøm med et smil.

Blandt aftenens prismodtagere var også Phillip Faber, som blev "Årets humørbombe" og Niels Hausgaard, der modtog æresprisen. De modtog alle en flot satiretegning.

Søren Brostrøm fortalte, at hans naturligvis skal op at hænge hos Sundhedsstyrelsen.

Året der gak 2020: Se alle gæsterne

Læs mere om: