Søren Ole og Cecilie fra Kærlighed hvor kragerne vender: Sådan har vi det i dag

Foto: Martin Høien
Søren Ole og Cecilie fandt hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender", og kærligheden blomstrer endnu.

I TV 2-programmet "Kærlighed hvor kragerne vender" drog Cecilie Andersen, 25, til Sønderjylland for at finde kærligheden. 

Her ventede Søren Ole Clausen, 27, spændt på, om det mon var muligt at finde den rette i programmet. 

Stadig meget forelskede

Det kan man vist roligt sige at det var - for parret er stadigvæk sammen, og de er utroligt forelskede. 

- Det går rigtigt godt. Vi ser hinanden hver weekend og med corona var det endnu nemmere, fortæller en grinende Søren Ole, der "desværre" er vendt tilbage til en normal hverdag igen, så nu ses de ikke så meget som før. - Det tog noget godt med sig det corona. Vi kunne være meget mere sammen, fortæller han. 

Kærestehygge henover sommeren

Cecilie bliver færdiguddannet den 19. juni som ergoterapeut, og bruger herefter nogle måneder på jobsøgning og venindebesøg. Men der bliver selvfølgelig også tid til kærestehygge henover sommeren. 

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

- Jeg har tre ugers ferie og Cecilie har formentlig også tid, så vi skal helt sikkert lave noget hyggeligt. Vi er blevet inviteret over til Sverige af Cecilies fars fætter, men det kommer virkelig an på så meget, om vi skal derover eller ej. Lige meget hvad skal vi på tur et eller andet sted hen. Hvor det bliver, må vi finde ud af, fortæller Søren Ole. 

Ferieminde foreviget

Ferieminder og hyggestunder skal parret i hvert fald nok få i løbet af sommeren. 

De er allerede så småt i gang. Parret var forleden i Ree Park Safari, hvor dette minde blev foreviget:

Foto: Privat

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden