14. nov. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Søs Egelind blev fejret efter udstemning af ”Vild med dans”

Søs Egelind.
Søs Egelind.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Trods skuffelsen over at ryge ud af ”Vild med dans” lige før semifinalen, havde Søs Egelind overskud til at blive fejret af sine to døtre.
Begge døtre, Molly og Carla, var i studiet fredag 13. november, hvor deres mor dansede pasodoble og argentinsk tango med sin dansepartner, Mads Vad. Døtrene var der naturligvis for at heppe på deres mor, men også for at ønske hende tillykke med fødselsdagen og de 57 flotte år.

Søs Egelind har haft en skøn oplevelse

Og selv om den bedste gave havde være en plads i semifinalen, så var Søs Egelind oprigtig glad og taknemmelig for at nå så langt i konkurrencen – og ikke mindst at få danset den argentinske tango. - Jeg ville da rigtig gerne være gået videre, og lige nu er det svært at tænke på, at jeg ikke skal op og træne med Mads i morgen. Men hold da op – det har været en skøn oplevelse, og jeg har vundet så meget ved at være med. Jeg har fået meget bedre kontrol over min krop, og jeg har vundet et venskab med Mads, så jeg er bestemt glad og tilfreds, fortalte Søs Egelind til BILLED-BLADET.

Søs Egelind fejret fra morgenstunden

Fødselsdagen var blevet fejret lige fra morgenstunden. - Ja, der var stort morgenbord med pandekager og gaver, fortalte Søs Egelinds datter Molly. Søs Egelinds datter Carla fortalte: - Mor har ikke fået mine gaver endnu, men jeg har dem med her i aften. Og begge døtre var SÅ stolte af deres mors præstationer på dansegulvet. - Ja, er du vanvittig – hun er bare så sej og dygtig, erklærede Molly.

Læs mere om: