14. okt. 2015
Af af Liz Rørsig

Søs Egelind: Dans giver livsglæde

Søs Egelind og Mads Vad roser hinanden
Søs Egelind og Mads Vad roser hinanden.
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Søs Egelind har altid været ”Vild med dans”-fan og oplever, at dansen giver livsglæde.

Søs Egelind knokler sammen med Mads Vad med dansetrinene i træningslokalet, og det er noget, der giver godt på humørskalaen.

- Ja, og endnu mere livsglæde. Er du da tosset. Jeg har altid været ”Vild med dans”-fan, fordi jeg synes, at man bliver i så godt humør af at sidde og kigge på det, fortæller Søs til BILLED-BLADET.

Hun er meget begejstret for sin dansepartner, som hun konstaterer ”snildt kunne være hendes søn” rent aldersmæssigt, da hun er 56 år, og Mads fylder 31 år den 15. oktober.

– Men det er jeg altså ikke, jeg er hendes dansemand, indskyder Mads med et stort smil.

LÆS MERE: Søs Egelind kæmper for hundevelfærd

Søs Egelind fuld af ros til Mads

Parret er fulde af rosende ord om hinanden. For eksempel er Søs Egelind ikke i tvivl om, hvad det er, Mads kan, der gør en forskel for hende:

- Mads forstår at lytte til den elev, han står overfor. Han har bekræftet mig i, at ting godt kan lade sig gøre, selv om man kommer og ikke kan en pind. Det er fantastisk, siger skuespilleren.

Omvendt finder Mads Vad inspiration i sin dansepartner.

- Søs er meget inspirerende at være sammen med. Hun insisterer hele tiden på at finde noget positivt i tingene, og så er hun et ordentligt menneske. Jeg føler mig ualmindeligt heldig ved at danse med Søs, siger Mads Vad om sin dansepartner i TV 2-programmet.

Læs mere om: