Søs Egelind fylder 60 smukke år

Søs Egelind

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Skuespilleren Søs Egelind kan tirsdag 13. november fejre rund fødselsdag.

Tirsdag, 13. november 2018 - af Helle Skram de Fries

Den populære skuespiller Søs Egelind fylder 13. november 60 år i fin stil.

I øjeblikket følger hun intenst med i sin 30-årige datter, Molly Egelinds ”Vild med dans”-eventyr sammen med den professionelle dansepartner, Mads Vad.

Foto: Hanne Juul

Søs Egelind overhalet af datteren

Det har allerede strakt sig længere end hendes eget gjorde i 2105, hvor hun deltog i TV 2’s populære fredags-underholdning – også med Mads Vad som dansepartner.

Søs Egelinds ”Vild med dans”-rejse sluttede nemlig lige før semifinalen – og så netop på hendes 57-års fødselsdag fredag den 13. november 2015.

Sådan får du BILLED-BLADETs T-shirt
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Så i fredags overhalede Molly Egelind sin mor, da hun og Mads Vad gik direkte videre til semifinalen.

Og mon ikke dagens fødselar har sikret sig en billet til Forum Horsens, hvis datteren danser sig ind i finalen.

Søs Egelind mor til to

Foruden Molly har Søs Egelind også datteren Carla, som arbejder med eksklusivt tøj og accessoires til kvinder.

Og så er der – absolut ikke at forglemme – barnebarnet Ellinor på fire år, som er datter af ægteparret Molly Egelind og Benjamin Hasselflug.

Foto: Hanne Juul

Professionelt har Søs Egelind haft et tæt samarbejde med blandt andre kollegaen Kirsten Lehfeldt, som hun også har været nabo til i mange år.