25. sep. 2015
Af af Liz Rørsig

Søs Egelind: Mine døtre er vilde med Mads

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-24776.jpg
Hanne Juul/BILLED-BLADET
Søs Egelind har taget dansen til sig, og døtrene har taget Mads Vads til sig.

– Mine døtre, Carla på 22 og Molly på 27 år, er så stolte af mig. De kan slet ikke forstå, at jeg kan gebærde mig så kvindeligt og så yndigt. Og så er de dybt misundelige, fordi jeg danser med Mads. De har lært ham lidt at kende, for han har været med hjemme på min gård, som jeg kalder ”Humørgården”, og han er accepteret 100 procent af dem, fortæller Søs med et stort smil.

Lykkelig for dansen

Hun er dybt taknemmelig for at få mulighed for at lære at danse med Mads.

– Jeg kan ikke engang sige dig, hvor fantastisk det er at lære et nyt sprog, og så også at lære Mads at kende som det fantastiske menneske, han er. Han er så tålmodig, så positiv, og på den måde passer vi meget godt til hinanden, siger Søs.

Som en drøm

Og Mads fortsætter:

– Det er som at være med i en drøm at danse med Søs. Og vi træner hårdt. Jeg må skifte T-shirt tre gange, hvor Søs siger: ”Så bitte skat, nu skal du have nyt tøj på, for ellers bliver du syg!”

– Vi pukler, og det er sådan en fest. Nu glæder vi os til jiven fredag!