28. feb. 2020
Af Marie Krakau

Sofie Linde vinder prisen som Årets kvindelige underholdningsvært

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/hannejuul.jpg
Foto: Hanne Juul
“X Factor”-vært, Sofie Linde, hiver endnu engang BILLED-BLADETs TV-GULD med hjem.

Det blev Sofie Linde der løb med sejren og kan kalde sig “Årets kvindelige underholdningsvært”. Prisen blev uddelt fredag aften på Hotel d’Angleterre i København ved BILLED-BLADETs TV-GULD-fest, hvor cremen af den danske TV-branche var samlet.

Vinderen var dog ikke at finde i salen, hun stod nemlig på “X Factor”-scenen på TV 2, hvor andet liveshow var i gang. Tidligere på ugen var hun blevet overrasket med prisen og sendte en sjov videohilsen til de feststemte gæster i salen og til læserne, der havde stemt hende til sejr, “Tusinde tak for den. Det at være vært er jo sådan lidt et ensomt erhverv, så sådan en anerkendelse betyder sindssygt meget” sagde hun og sluttede af med at ønske alle kollegerne i salen en rigtig god fest.

Udover Sofie Linde var Puk Elgård, Sarah Grünewald, Mette Bluhme Rieck og Lene Beier nomineret til prisen. Det er andet år i træk at Sofie Linde bliver kåret som “Årets kvindelige underholdningsvært”. Sidste år vandt hun for sit værtskab på DR, mens hun i år var nomineret som vært på TV 2.

Husk, at BILLED-BLADET nr. 10 torsdag den 5. marts har et 32-siders festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.

Læs mere om: