12. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Sommerdrømme-vinderne Louise og Nicolaj: Dette par troede vi ville vinde

Louise Læssøe og Nicolaj Holte vandt sæson 3 af "Sommerdrømme" på TV 2.
Louise Læssøe og Nicolaj Holte vandt sæson 3 af "Sommerdrømme" på TV 2.
Foto: TV 2
Skilsmisseparret Nicolaj og Louise var i chok, da de løb med vindertitlen i ”Sommerdrømme” på TV 2. De havde et helt andet par som favorit.

Onsdag den 11. maj blev spændingen udløst i ”Sommerdrømme” på TV 2, og vinderne blev udråbt.

Det var det tidligere ægtepar Louise Læssøe og Nicolaj Holte, som løb med sejren, men faktisk havde de et helt andet par som favorit til at vinde.

- Jeg håbede selvfølgelig, at vi ville vinde, men jeg var sikker på, at det var svigerinderne Mathilde og Belinda, som havde vundet, fortæller Nicolaj til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Jeg synes, de lavede et godt stykke arbejde, og de fik hele tre sejre i programmet.

https://imgix.billedbladet.dk/725999cf-bde5-4402-89a5-b18de5815398.jpg
Foto: Simon Ravnsbæk/TV 2

De lokale var vilde med særlig detalje

Det var de to dommere Jacob Carlsson og Camilla Kjems samt 100 personer fra lokalområdet, som skulle stemme på deres favoritsommerhus, og resultatet var meget tæt.

Det var kun få stemmer, der skilte Louise og Nicolaj og et af de andre par, men det var altså dem, som vandt et sommerhus på Lolland til en værdi af to millioner kroner.

Det har nu vist sig, at sejren måske kom i hus på grund af en helt særlig detalje i deres sommerhus.

- Vi lavede et øl-hjørne inde i vores stue, og det var dommerne ikke helt vilde med, fortæller Nicolaj og fortsætter:

- Men nu har vi fået at vide, at det var noget, som de lokale satte rigtig meget pris på, så det har måske været udslagsgivende for, at vi vandt. Vi havde også stillet øl derinde, som de har drukket!

https://imgix.billedbladet.dk/nicolaj_og_louise.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: