7. aug. 2020
Af Niels Burgos

Sonny fra Den vildeste danser: Her er hans liv i billeder

Snart fylder Sonny Fredie-Pedersen 34 år - men hele Danmark har fulgt med i hans karriere, siden han var bare 11 år gammel. Nu er han med i TV 2's nye store danseprogram, der sendes fredag aften.

Nogen stor overraskelse er det næppe, at Sonny Fredie-Pedersens liv handler om dans. Han er barnebarn af den københavnske danseskoleejer Fredie Pedersen - og hans far, Mickey, med de farverige Hawaii-skjorter fortsatte familietraditionen. Alligevel har Sonnys karriere taget et kraftigt sving fra dansegulvene på Amager til de store, internationale scener og et liv i Los Angeles. Her han han arbejdet med en række store stjerner - bl.a. Kylie Minouge, Christina Aguilera, Paula Abdul og Taylor Swift - lige som han har danset ved Oscar-uddelingen og deltaget i den amerikanske udgave af "Vild med dans". Sideløbende har han drevet sit eget danseakademi i Los Angeles og indspillet flere popsange.

Snart 20 år i rampelyset

Og når man herhjemme de senere år har skullet finde en flot fyr, der både kunne synge og danse til musicalopsætninger, har man ringet til Sonny. Blandt andet var han i 2012 Danny Zuko i "Grease", hvor han spillede sammen med Anne David.

Men livet i rampelyset startede langt tidligere - bl.a. med tv-programmer som "Ingen slinger i valsen", "Familien Pedersen" og "Sonny, dans og stjernedrømme", hvor man fulgte den unge turneringsdanser Sonny og hans familie helt tæt på. I samarbejde med sin søster Gigi havde den unge stjerne også gang i en karriere som popstjerne i duoen "Brother+Sister".

Nu er han tilbage på de danske tv-skærme i "Den vildste danser".

Galleri: Sonny Fredie-Pedersen

Læs mere om: