10. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Sonny Fredie Pedersen overrasker: Får helt ny rolle i Vild med dans

Sonny Fredie Pedersen.
Sonny Fredie Pedersen.
Foto: Dan Mariegaard
Seerne får en ny side af ”Vild med dans”-dommeren Sonny Fredie Pedersen at se i kvartfinalen.

Vi er vant til at se Sonny Fredie Pedersen i dommerpanelet i ”Vild med dans”, men i program 8 fredag aften få seerne en helt anden side af ham at se.

Han forlader nemlig dommerbordet for en stund, hvor han i stedet indtager scenen – eller måske dansegulvet?

TV 2 afslører nemlig, at Sonny Fredie Pedersen skal optræde som liveartist i kvartfinalen.

Her skal han synge sin nye sang med titlen ”Energy”. Det bliver åbningsnummeret i del to af ”Vild med dans” – lige inden afgørelsen, hvor der skal siges farvel til endnu et par.

37-årige Sonny Fredie Pedersen har mange talenter, og udover professionel danser og dansedommer er han også musiker.

Han udkom med singlen ”Energy” den 11. august. Sangen er skrevet og produceret af Sonny Fredie Pedersen og produceren Tommy Parker.

Læs mere om: