29. sep. 2016
Af Helle Skram de Fries

Spejder- og samurai-stemning i Vild med dans-studiet

Claus Elming og Sarah Grünewald
Claus Elming og Sarah Grünewald
Foto: Hanne Juul
Fredag aften optræder blandt andet den unge sangerinde Cisilia live med nummeret ”Samurai”, når Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke skal danse salsa.

Når Sarah Grünewald og Claus Elming fredag 30. september byder velkommen til "Vild med dans" program 4, byder de også en ny ung sanger velkommen.

Den kun 17-årige sangerinde Cisilia, der sidste år vandt hele to Danish Music Awards som den yngste nogensinde, kommer nemlig og optræder i ”Vild med dans”-studiet.

LÆS MERE: TILLYKKE: "Vild med dans"-stjerne fejres af kæresten

Hun skal synge nummeret ”Samurai”, når Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke danser salsa.

- Jeg glæder mig helt vildt. Jeg synes, 'Samurai' er et pissefedt nummer, og jeg synes, at Cisilia er vildt talentfuld. Jeg har aldrig mødt hende, så det glæder jeg mig også til, siger Thomas Buttenschøn til TV 2.

Tjikker Likker Tjau Tjau til quickstep

Kirsten Sigaard og Thomas Evers Poulsen har valgt Kim Larsens spejderinspirerede ”Tjikker Likker Tjau Tjau" til deres quickstep. Ud over Cisilia og Kim Larsen skal der også danses til musik af blandt andre Beyoncé og Bonnie Tyler.

SE BILLEDET: Gæt en "Vild med dans"-stjerne

Se her, hvilken musik parrene skal danse til:

Salsa

  • Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke (danser til 'Samurai' af Cisilia - optræder live i studiet)
  • Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard (danser til 'End of Time (Latin Mix)' af Beyoncé)
  • Gorm Wisweh og Sofie Kruuse (danser til 'Ain't Your Mama' af Jennifer Lopez)

Jive

  • Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensen (danser til 'Baby Come Back To Me' af The Manhattan Transfer)
  • Mille Dinesen og Mads Vad (danser til ’5 Months, 2 Days, 2 Weeks’ af Louis Prima)

Tango

  • Lene Beier og Frederik Nonnemann (danser til 'Freedom (DJ Tango Mix)' af Anthony Hamilton & Elayna Boynton)
  • Søren Fauli og Karina Frimodt (danser til 'Holding Out for a Hero' af Bonnie Tyler)
  • Mathias Käki og Mille Funk (danser til 'Geronimo' af Sheppard)

Quickstep

  • Laura Bach og Michael Olesen (danser til 'Movin' On Up' (temaet fra tv-serien 'The Jeffersons'))
  • Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen (danser til 'Tjikker Likker Tjau Tjau' af Kim Larsen & Bellami)

Læs mere om: