3. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Spottede du tvillingerne Anders og Torben? Har vigtigt job under Tour de France

Anders og Torben
Anders og Torben
Foto: Mikael Rieck
Tvillingerne Anders og Torben, som er kendt fra TV 2, er på job under Tour de France.

Tvillingerne Anders og Torben har en vigtig opgave under Tour de France i Danmark.

TV 2-stjernerne er nemlig med i hjemmeværnet, og under den 3. etape i Jylland, er de på job.

Måske spottede du dem på tv-skærmen? TV 2’s reporter fandt dem i Vejle, hvor de lyste op i gule veste, og fik en kort snak med dem.

Anders og Torben stod omkring 100 meter fra ruten og fra de mange tusinde mennesker, som var mødt op for at heppe på rytterne.

- Vi er en del af den ydre afspærring, så derfor står vi her, forklarede tvillingerne og fortsatte:

- Vi skal hjælpe med at gøre plads, så udrykningskøretøjer kan komme forbi.

Anders og Torben kunne glæde sig over, at de kunne stå og passe deres job i fred og ro.

- Men vi får også set en lille smule og følger med, lød det fra tv-stjernerne.

Læs mere om: