10. nov. 2015
Af Helle Skram de Fries

Stephania Potalivo glæder sig til på fredag

Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard.
Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard.
Foto. Hanne Juul
"Vild med dans"-darlingen Stephania Potalivo, der danner "Vild med dans"-par med Morten Kjeldgaard, glæder sig til fredag den 13. november, hvor de skal danse argentinsk tango.

Britt Bendixen kaldte hende en sød pudderkvast, selv syntes Stephania Potalivo, at hun mere lignede en cancyfloss i sin jivekjole.

Fredag den 13. november skal hun og dansepartneren danse to danse: Argentinsk tango og pasodouble.

- Det glæder jeg mig til, selv om jeg lige nu er aller mest vild med cha cha cha. Og jeg er bare så lykkelig for, at vi stadig er med, lyder det fra den dygtige dansedarling.

Stephania Potalivo: Vi er ret ens

Hun og Morten Kjeldgaard er naturligvis også glade for, at de - sammen med Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen - er de eneste par, der ikke har været i omdans.

- Men det er umuligt at forudse, hvad der sker - især når vi er så få tilbage, fortæller Stephania Potalivo.

Men uanset hvad der sker, er hun sikker på, at hun og Morten Kjeldgaard kommer til at ses efter "Vild med dans".

- Ja, lige nu har vi jo nærmest en hverdag sammen, og vi er ret ens, så jeg kan da ikke forestille mig, at vi skulle holde op med at ses.

Morten Kjeldgaard er den nyeste af de fire professionelle i "Vild med dans"-sammenhæng.

Han har "kun" været med i fire sæsoner tidligere, mens både Thomas Evers Poulsen, Mads Vad og Karina Frimodt har deltage i flere sæsoner.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp8546.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: