21. aug. 2017
Af Liz Rørsig

Stephania Potalivo: Ny værtsrolle på TV 2

Stephania Potalivo.
Stephania Potalivo.
Foto: Anders Fauerby / TV 2
Skuespilleren Stephania Potalivo bliver Mikkel Krygers medvært i ”Voice Junior”, der får premiere til september.

Stephania Potalivo bliver ny backstagevært i den nye sæson af ”Voice Junior”.

Hun skal interviewe de medvirkende før og efter, at de folder sig ud på scenen, og skuespilleren er i fuld gang med optagelserne.

- Jeg har fulgt med i programmet tidligere og synes, det er rigtigt godt. Det er en vildt spændende udfordring, fortæller Stephania til BILLED-BLADET.

Ægte følelser

- Jeg arbejder meget med børnene og snakker med dem om de mange følelser, der er i spil. Det er rørende at opleve gennem børn, for det er meget ægte følelser. At være nervøs og skulle præstere er noget, som jeg selv kan relatere til, og jeg prøver at fortælle lidt om, hvad man kan gøre. Altså at det er helt okay at være nervøs og spændt og i stedet for at kæmpe imod det, så skal man prøve at acceptere det – og huske at trække vejret, siger skuespilleren, der også er begejstret for samarbejdet med sin medvært Mikkel Kryger.

https://imgix.billedbladet.dk/voicejuniorvaerter450.jpg
Stephania Potalivo og Mikkel Kryger.
Foto: Anders Fauerby / TV 2

Mikkel er sød

- Vi har en god ping-pong, og han er rigtigt sød. Jeg kunne mærke med det samme, at det fungerede, siger Stephania, der selv elsker at synge.

- Men jeg véd, at børnene er meget bedre end mig!

”Voice Junior” har premiere lørdag 9. september 2017 kl. 20 på TV 2.

Læs mere om: