Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard: Det er som en drøm
Alt gik op i en højere endhed for Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard, da de i kvartfinalen dansede en argentinsk tango, der med fire 10-taller gjorde rent bord hos dommerne.
- Det har på alle måder været den vildeste aften. Det er som en drøm, og jeg tør næsten ikke tro på, det er rigtigt, lød det efter aftenens show fra Morten Kjeldgaard.
Er begyndt at tænke på freestyle
Og med i plads i semifinalen skal Morten Kjeldgaard og Stephania Potalivo faktisk allerede være i gang med at tænke på, hvordan de vil skrue deres freestyle sammen, hvis de næste fredag kommer i finalen.
- Jeg er også begyndt at tænke i freestyle, men jeg tør næsten ikke, sagde Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET.
- Det er så vildt, og lige nu er jeg bare så glad for, at vi fik lov til at fortsætte. Og nu vil jeg bare ikke have det stopper – nu vil man bare endnu mere have en finaleplads, jublede Stephania Potalivo.