6. nov. 2015
Af Lene Skriver Bak

Stephania roser sin partner: Morten er så sej

Stephania Potalivo er imponeret af sin partner, Morten Kjeldgaard
Stephania Potalivo er imponeret af sin partner, Morten Kjeldgaard, der holder fokus på dansen trods alvorlig sygdom i den nærmeste familie.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Morten Kjeldgaard kan holde fokus, selv om hans far er ramt af kræft og gennemgår behandling lige nu – og det er hans partner, Stephania Potalivo stolt af.

Morten Kjeldgaard fik en hård besked, da lægerne fortalte, at hans far, Bo, har lymfekræft.

Selv om det var svært at håndtere for danseren, var han og familien aldrig i tvivl om, at han skulle forsøge at holde fokus på sin deltagelse i dette års ”Vild med dans” på TV 2.

Netop fokusset har imponeret Mortens dansepartner, Stephania Potalivo, der er stolt af sin partner.

- Morten er så sej, og jeg er så stolt af ham. Vi finder energi sammen og har samme humor, og med humor kan man komme langt, siger Stephania Potalivo til BILLED-BLADET efter parrets dans i den såkaldte Knæk Cancer-uge.

Morten og Stephania kan glæde sig over stadig at være med i konkurrencen, hvor de fredag aften kaster sig ud i en jive.

Læs mere om: