1. mar. 2022
Af Karina Didriksen

Stéphanie Surrugue må ændre rejseplaner: Det skal hun nu

Stéphanie Surrugue
Stéphanie Surrugue.
Foto: Martin Høien
DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue skulle have været til USA, men nu bliver hun i stedet sendt til det østlige Europa.

Livet som korrespondent er uforudsigeligt. Det har Stéphanie Surrugue oplevet mange gange, og nu sker det igen. Hun må derfor ændre sine rejseplaner.

Det er kun en dag siden, at DR-korrespondenten skrev på Instagram, at hun snart satte kursen mod New York og Los Angeles i USA, og at hun sendte tanker til sine kolleger, som lige nu befinder sig i og omkring Ukraine.

Nu bliver Stéphanie Surrugue selv en del af DR’s dækning af den forfærdelige krig i Ukraine. Det oplyser hun i et opslag på Instagram.

Her skriver hun, at hun nu er på vej til den polsk-ukrainske grænse, og derfor måtte ændre sin oppakning markant.

Stéphanie Surrugue takker en god veninde for, at hun måtte låne praktiske ting som dunvest, varme sweatre og termosovepose.

På Instagram er der flere af hendes følgere, som skriver, at hun skal passe godt på sig selv.

Læs mere om: