12. maj. 2015
Af dkeditorial

Stephanies far forstår Emmas beslutning om Årgang 0-pause

Christian van der Watt og hans smukke datter, Stephanie, da hun blev konfirmeret i 2014
Christian van der Watt og hans smukke datter, Stephanie, da hun blev konfirmeret i 2014
Foto: Birger Storm
Christian van der Watt, der er far til Stephanie fra Årgang 0, har selv taget en pause fra programmet.

Mandag kom det frem, at Emma og resten af familien fra Tarm tager en pause fra "Årgang 0".

Og det forstår Christian van der Watt, der er far til en anden Årgang 0-pige, nemlig Stephanie, fuldt ud.

Han har selv tidligere taget en pause fra programmet for at få styr på sit liv.

Holder pause fra Årgang 0, fordi der er behov

- De gør 100 procent, hvad der er bedst for deres familie. Hvis der er noget, der ikke fungerer i familien, kan det være ligegyldigt med alt, hvad der hedder "Årgang 0". Når de holder en pause, så er det fordi, der er behov for det. Så jeg har stor respekt for deres beslutning - jeg synes, det er den familie, der har trukket læsset i programmerne, siger Christian van der Watt til BT.

Han kalder Emma for en "fantastisk sød og jordnær pige".

Christian van der Watt understreger, at han holder utrolig meget af familien, som de ses med mindst en gang om året - de har sågar holdt sommerferier med Lene, Poul-Erik og børnene.

LÆS OGSÅ: Emma fra Årgang 0 tager en pause fra programmet

SE BILLEDERNE: Dejlige Årgang 0

Læs mere om: