Stine Bramsen: Jeg elsker at danse

Sangerinden Stine Bramsen gav den gas i aftenens udgave af "Vild med dans" - privat elsker hun at danse.

Sangerinden Stine Bramsen gav den gas i aftenens udgave af "Vild med dans" - privat elsker hun at danse.

Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Sangerinden Stine Bramsen har netop bevist sit sangtalent i aftenens ”Vild med dans”, men dans kan hun også sagtens kaste sig ud i på festlige aftener.

Den 28-årige tidligere Alphabeat-sangerinde Stine Bramsen har givet sit bidrag til aftenens ”Vild med dans” med nummeret ”Fiftyseven”, som Patrick Berdino og Jenna Bagge dansede til.

Den talentfulde sangerinde, der netop har været aktuel i ”Toppen af poppen”, var iført en smuk kreation af designeren Jesper Høvring, da hun fremførte sangen.

BILLED-BLADET mødte sangerinden på den røde løber kort før programmets start, og her ville Stine Bramsen ikke afvise, at hun på et tidspunkt vil være med som deltager.

LÆS MERE: "Toppen af poppen"-holdet er taget til Skagen 

Stine Bramsen elsker at danse

- Jeg er ikke så god til at danse, men jeg elsker det, når jeg er i byen og har fået et par drinks. Måske vil jeg deltage en dag, men lige nu har jeg rigeligt at se til, sagde den nybagte mor.

Stine Bramsen fortalte desuden, at hun gerne følger med i programmet, når hun kan afse tid fra sit travle turnéprogram om fredagen.

Hvad angår favoritparret i årets sæson af ”Vild med dans”, så er Stine Bramsen ikke i tvivl: Det er Patrick Berdino og Jenna Bagge, der har hendes støtte.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden