Stine og Niels jubler: Nu kan vi endelig tage på date
Ventetiden har været lang for Stine og Niels, som blev kærester efter at have mødt hinanden i ”Landmand søger kærlighed”.
Optagelserne er lavet i sommer, og tirsdag aften blev det så endelig afsløret i det populære TV 2-program, at de stadig er kærester.
Stine har inviteret på date
I flere måneder har det unge par skullet holde på hemmeligheden for at bevare spændingen i programmet, og det har gjort, at de ikke har kunnet tage ud og få de samme fælles oplevelser, som mange andre nyforelskede par får.
Men nu er hemmelighedskræmmeriet ovre, og nu kan Stine og Niels for alvor vise sig offentligt sammen.
Og den mulighed har parret planer om at benytte allerede i aften.
- Vi glæder os til, det hele kan blive mere normalt. Jeg har inviteret Niels med på date på onsdag. Vi skal ud at spise sammen på et lille, lækkert sted og bare hygge os, for det har vi ikke kunnet gøre offentligt før nu, fortalte Stine Marthine Pedersen, da BILLED-BLADET talte med hende i sidste uge.
Læs hele interviewet med Stine og Niels i BILLED-BLADET nr. 43, der er på gaden i morgen.