1. apr. 2022
Af Malan Joensen

Stor ændring i aftenens X Factor-udsendelse

"X Factor" 2022.
"X Factor" 2022.
Arkivfoto: Hanne Juul
Semifinalen i "X Factor" adskiller sig fra de foregående liveshows.

Fredagens "X Factor"-show er sæsonens semifinale, og her vil der være nogle ændringer i forhold til de foregående fredage.

Det skriver TV 2.

Der er fire deltagere tilbage, som hver skal optræde med to sange. Når det skal afgøres, hvilke tre deltagere, der går videre til finalen, sker det i aften udelukkende ved hjælp af seernes stemmer. Der er således ingen farezone eller afsyngelse af de såkaldte "save me"-sange, som der har været i de foregående liveshows, og hvor dommerne har haft det sidste ord i forhold til hvem, der skulle sendes hjem.
Temaet for "X Factor"'s sjette liveshow er "Festen og dagen derpå", og deltagerne skal synge henholdsvis en festlig sang og en i den mere rolige genre. Tina skal synge sin egen sang, "Åben" og "I’ll Never Love Again" af Lady Gaga.
Mads Moldt skal synge "SexyBack" af Justin Timberlake feat. Timbaland og "Super Rich Kids" af Frank Ocean feat. Earl Sweatshirt. Mille Bergholtz skal synge "Remember" af Becky Hill & David Guetta og "Drunk In the Morning" af Lukas Graham. Kári skal synge "Get Lucky" af Daft Punk feat. Pharrell Williams & Nile Rogers og "Dancing On My Own" af Robyn.

Læs mere om: