10. jan. 2022
Af Karina Didriksen

Stor afsløring i Badehotellet: Det sker med hr. Weyse i sæson 9

Jens Jacob Tychsen som Edward Weyse i Badehotellet
Jens Jacob Tychsen som Edward Weyse i Badehotellet
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
En af de karakterer, som får en stor historie i sæson 9 af TV 2-serien ”Badehotellet”, er hr. Weyse.

Nedtællingen til sæson 9 af ”Badehotellet” er i gang, og der er nu kun fire uger til premieren mandag den 7. februar på TV 2.

Forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe har allerede løftet lidt af sløret for, hvad man kan glæde sig til i den kommende sæson – blandt andet at Amanda er blevet mor til en lille datter.

Men hun er ikke den eneste, som får en stor historie i sæson 9, det gør hr. Weyse også.

Et eventyr

Seriens forfattere afslører nu, at Amanda ikke er den eneste med en ”ny” datter i 1945. Det gælder også for hr. Weyse, som i forvejen har to sønner med Helene.

- Midt i det hele havner et eventyr i skikkelse af fru Fjeldsøs barnebarn, 16-årige Sarah fra Sverige, fortæller Stig Thorsboe og fortsætter:

- Hun fascineres straks af skuespiller Edward Weyse – uden at vide, at hun i virkeligheden er hans ukendte datter.

Sarah er datter af hr. Weyses tredje hustru, Sibylle, som blev præsenteret i sæson 1 af ”Badehotellet” og blev spillet af Neel Rønholt.

Flyttede til Sverige

Sibylle var gravid med hr. Weyses første barn, men det stod hurtigt klart, at de ikke var noget godt match. Han fik et godt øje til Helene Aurland, mens hun forelskede sig i fru Fjeldsøs nørdede søn, Adam. Parret endte med at gifte sig og flyttede til Sverige.

Hvordan mødet mellem far og datter kommer til at gå, kan man se, når sæson 9 af ”Badehotellet” får premiere på TV 2 mandag den 7. februar.

Kan man ikke vente så længe, kan snigpremieren på det første afsnit allerede ses søndag den 6. februar på TV 2 Play.

Her er et nyt billede af Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse i sæson 9 af ”Badehotellet”, som TV 2 har offentliggjort.

https://imgix.billedbladet.dk/_dsc0743_x.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: