Stor usikkerhed om Vild med dans-omdansen

Se også:

Vi er næsten halvvejs i årets "Vild med dans"-sæson, og det gør det svært at forudsige, hvem der ryger i omdans.

I aften skal der endnu en gang siges farvel til et par i "Vild med dans", men hvilke to par, der ryger i omdans, er der stor usikkerhed om.

Det mener "Vild med dans"-eksperterne Nikolaj Bonde og Helle Skram de Fries i hvert fald. 

Derfor har de fire bud på, hvem der kan ryge i omdans fredag aften. Det første par, som Helle Skram de Fries mener, kan ende i omdans, er Faustix og Asta Bjørk.

- Så høje dommerkarakterer får de jo heller ikke, og jeg synes, at de er et rigtigt flot par. Men jeg savner nok at se Faustix danse lidt mere, lyder det fra Helle Skram de Fries. 

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan

En anden, der kan ryge i omdans i aftenens "Vild med dans", er Hilda Heick.

På trods af, at hun er blevet lidt af en darling i "Vild med dans", mener Nikolaj Bonde ikke, at hun skal føle sig for sikker.

- Vi har set i nogle sæsoner, at der er denne her publikumsdarling, der så uden af have været i omdans før pludselig ryger. Historien har det jo med at gentage sig, fortæller han.

Ender Vicky Knudsen i omdans?

De to "Vild med dans"-eksperter fra henholdsvis BILLED-BLADET og SE og HØR er heller ikke helt enige, når det kommer til Vicky Knudsen og partneren Martin Parnov Reichardt.

Hun har alle uger fået nogle af de laveste karakterer for dommerne, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun ryger i omdans. 

- Hun vinder mere og mere hos danskerne, det kan man mærke. Og så er der det der med, at man gerne vil redde sine favoritter, og hun ligger jo nede i bunden, så det står sort på hvidt, at hun har brug for hjælp, lyder det fra SE og HØR's Nikolaj Bonde. 

Imens Nikolaj Bonde ikke tror, at Vicky ryger i omdans, er Helle Skram de Fries ikke helt sikker. 

- Jeg tror godt, at Vicky og Martin kunne ryge i omdans, lyder det. 

Enige eksperter

Et par, som eksperterne er enige om, er i fare for at ryge i omdans, er Wafande og Mie Moltke. 

- De ligger måske lidt i det der farlige felt, hvor man glemmer dem lidt. Og så er niveauet okay, men ikke helt oppe under skyerne, lyder det fra Nikolaj Bonde, og ifølge Helle Skram de Fries er sangerens niveau faldet i løbet af de seneste uger. 

- Han var faktisk bedst i første program, og så synes jeg efterfølgende ikke, at det er gået så godt, fortæller hun.

Hvem der ryger i omdans i ”Vild med dans” i aften kan du følge med i på TV 2 fra klokken 20.00.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden