16. sep. 2017
Af Majken Munk

Svært farvel til Vild med dans: Ane Høgsberg i tårer

Ane Høgsberg
Ane Høgsberg
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Det var en tårevædet Ane Høgsberg, der måtte kramme farvel til resten af ”Vild med dans”-holdet, efter at være røget ud af programmet.

Allerede da de to par, der skulle i omdans blev annonceret, havde Ane Høgsberg svært ved at holde tårerne tilbage. Og komikeren var da også nærmest mundlam, da hun skulle kommentere på situationen, da Sarah Grünewald spurgte hende.

Det samme gjorde sig gældende for Ane Høgsberg, da hun efter programmets slutning skulle fortælle om det hårde farvel.

Tåre de næste mange uger

Ane Høgsberg er overbevist om, at det ikke kun er fredag, der bliver fuld af tårer.

- Tårerne kommer til at fylde meget de næste par dage, men jeg ser da frem til at se min kæreste lidt mere, fortalte en rørt Ane Høgsberg.

Desuden fortalte hun, at det sværeste bliver at undvære partneren Esbern Syhler-Hansen, som hun er blevet rigtig gode venner med.

Tilfreds med tango

Efter første gang på gulvet med parrets tango var både Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen tilfredse med deres præstation.

- Vi kunne ikke have givet mere, end vi gjorde. Ane skal være super stolt af, hvad hun har præsteret i dag, fortalte Esbern Syhler-Hansen.

Der var også rosende ord fra dommerne efter parret havde danset deres tango, men desværre var deres ti point og SMS-stemmer ikke nok til at gå videre.

Læs mere om: