Svend fra Landmand søger kærlighed: Forfulgt af uheld

Svend

Svend

Foto: Søren Jul Lamberth
Tirsdag aften måtte Lene Beier overbringe landmanden Svend endnu en dårlig nyhed.

”Landmand søger kærlighed” er endelig tilbage på TV 2, og igen er fem landmænd på jagt efter den eneste ene.

Men for 41-årige Svend begyndte eventyret i sidste uge med en ærgerlig nyhed fra Lene Beier.

Lene Beier: Bange for at såre Svend

Der var nemlig kun kommet tre breve til ham, og Lene Beier gruede for, hvordan han havde det med det. 

- Jeg havde det rigtig dårligt den morgen, for jeg var bange for at såre ham. Jeg anede ikke, hvad hans forventninger var, og det var første gang, jeg skulle møde ham, fortæller Lene Beier. 

Svend havde ikke store forventninger 

Men heldigvis tog Svend det pænt, at der ikke var kommet så mange breve til ham. 

– Jeg havde ikke de store forventninger. Om der var tre eller fem breve, var ikke til at vide. Det kunne også ske, der ikke kom nogen. Det er bare sådan, det er, fortæller Svend.

Tirsdag aften var det så blevet hans tur til at møde de tre kvinder på speeddaten, og her fortsatte Svends uheld.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemt!Klik og læs hvordan

Lene Beier havde nemlig endnu en dårlig nyhed til ham. Den ene af de tre kvinder var nemlig kommet på hospitalet og kunne derfor ikke komme. 

– Man blev da lidt ked af det. Både på hendes vegne fordi hun var syg, og også fordi hun ikke var med på speeddate. Men sådan var det. Så måtte man jo bare fokusere på de to, der var tilbage, lyder det fra Svend, som ikke har haft nogen kontakt med kvinden siden.

Ven gav Svend det sidste skub

Han har længe ledt efter den store kærlighed, men det er altså først her i 7. sæson, at han er med i "Landmand søger kærlighed". 

– Der skal nok lige lidt tilløb til sådan noget, tror jeg. En af mine venner gav mig det sidste skub, så den lå lidt til højrebenet at sige ja tak, siger Svend, der ikke selv har haft held med at finde den store kærlighed.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan

– Det er jo nok det med, at man er en lidt stille person. Nogle dømmer mig måske lidt som en kedelig mand, tror jeg. Og nogle siger der skulle være lidt mere skub i mig. Det kan måske også være, det er min dialekt, siger han med et smil. 

Man kan følge Svend og hans jagt på kærligheden hver tirsdag på TV 2.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden