5. mar. 2023
Af Helle Skram de Fries

Tårer og latter til Britt Bendixens bisættelse

Britt Bendixen
Britt Bendixen
Foto: Mikael Rieck
Helt i den karismatiske dansedommers ånd blev der en opløftet stemning i Holmens Kirke.

Sygdomsforløbet var kort, så det var på ingen måde ventet, at 81-årige Britt Bendixen skulle herfra den 18. februar.

Det er altid trist at skulle sige et sidste farvel, men ved Britt Bendixens bisættelse lørdag 4. marts blev der i tristheden også en opløftet stemning med plads til både tårer, latter og klapsalver.

- Det var en meget smuk højtidelighed med flere fine taler og indslag. Helt i Britts ånd og man kunne mærke hendes touch hele vejen.

Britt Bendixen
Britt Bendixen
Foto: Hanne Juul

Det fortæller Claus Elming, der i 12 sæsoner, fra 2006 – 2017, var ”Vild med dans”-vært med Britt Bendixen i dommerpanelet.

Her er værtsparret Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Elming i 2007.

Andrea Elisabeth og Claus Elming
Andrea Elisabeth og Claus Elming

En hyldest til Britts liv

- Der blev fortalt om Britts liv med mange morsomme passager, der løftede stemningen, og flere gange var der latter, og der blev klappet.

- Det var et trist farvel, men også en hyldest til Britt Bendixens fantastiske liv. En fejring af det liv, vi alle sammen skal huske at nyde, lyder det fra Claus Elming.

Her ankommer Claus Elming til bisættelsen sammen med den tidligere "Vild med dans"-danser Steen Lund.

Claus Elming og Steen Lund
Claus Elming og Steen Lund
Foto: Mikael Rieck

- Da kisten blev båret ud, var det til den march, der altid spilles til afdansningsballer, og her klappede alle i takt.

Britt Bendixens kiste bæres ud af Holmens Kirke
Britt Bendixens kiste bæres ud af Holmens Kirke
Foto: Mikael Rieck

- Det har jeg aldrig før oplevet til en bisættelse, men det var garanteret, lige som Britt havde ønsket det.

Læs mere om: