16. maj. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Tårevædet Marie Watson var i chok: Men det var ikke hele sandheden

Marie Watson.
Marie Watson.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Marie Watson havde følelserne uden på tøjet i "Forræder", men nu forklarer hun, at det slet ikke var som det så ud på tv.

Det var en dramatisk omgang ved det runde bord i sjette afsnit af ”Forræder”, hvor der var store følelser på spil hos deltageren Marie Watson.

Det kom meget bag på hende, da flere af deltagerne mistænkte hende for at være forræder, og hun så tydeligt rystet og chokeret ud, da hun lod tårerne trille i programmet.

Men nu forklarer hun til BILLED-BLADET, at hendes stærke reaktion blot var et spil for galleriet.

– Selvfølgelig bliver man chokeret, og der kommer følelser frem, men jeg spiller også spillet, siger Marie Watson og uddyber, at da hun kunne se, at hun stod for skud, havde hun et es i ærmet.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Det indebar, at hun skulle spille på sine følelser.

– Jeg begyndte at fake min reaktion. Jeg tænkte, at hvis jeg græder og reagerer meget intenst, så må de andre blive overbevist om, at jeg er loyal. Mit mål var, at de skulle have medlidenhed med mig, fortæller hun.

Lige fra dag et i "Forræder" vidste hun, at hvis hun pludselig stod i en presset situation, så var hun klar til at bringe følelser og krokodilletårer i spil.

Marie Watson vidste, at hun ville være god til at lyve og spille skuespil, når det gjaldt hendes overlevelse. Det viste sig da også at give pote for hende, da hun med nød og næppe overlevede det runde bord.

Mere om: