
Tager over efter Lene Beier: Sarah Grünewald bliver ny vært i "Sommerdrømme"

I "Sommerdrømme" har det indtil nu været Lene Beier, der har styret slagets gang.
Men i den kommende sæson bliver det en anden, der skal boltre sig i renovering i sommerhusland.

På Instagram har TV 2 netop afsløret, at Sarah Grünewald bliver ny vært i "Sommerdrømme".

Sarah Grünewald er nok mest kendt for at være vært i "Vild med dans", men har også stået i front i programmet "Piano". Senest kunne seerne nyde et kutteklædt Grünewald i "Forræder".
I forbindelse med afsløringen af den nye "Sommerdrømme"-vært fortæller TV 2 også, at programmet har fået en makeover.
– Fremover vil deltagerne ikke længere bygge nye sommerhuse, men derimod give gamle sommerhuse en total forvandling gennem renovering, skriver TV 2 på Instagram.
"Sommerdrømme" får premiere til foråret næste år. Det er endnu ikke blevet afsløret, hvem de to dommere i programmet kommer til at være.
