Theis Midé Erichsen: Går i fars og storebrors fodspor
Mikkel Beha Erichsen og den ældste søn Emil holder med stor succes foredrag rundt om i landet, og nu er turen også kommet til Theis.
- Det er mest for efterskoler og folkeskolens ældste klasser, men han er også at begyndt at tage ud sammen med Emil og mig, fortæller Mikkel til BILLED-BLADET. Og han fortsætter:
Theis kan få folk til at grine
- Vi er begge enige om, at Theis er et festfyrværkeri at have med. Han kan virkelig få folk til at grine og siger aldrig nogensinde det, vi har aftalt på forhånd, siger Mikkel med et glimt i øjet om Havanas førstestyrmand fra TV 2-programmet ”Kurs mod fjerne kyster”.
Et andet familieprojekt, nemlig den nyeste bog ”Alt godt fra Havana”, er også blevet et hit. Bogen er opfølgeren til ”Hej Far Kære Emil” og afslutter jordomsejlingen med Emil og Theis i ”Kurs mod fjerne kyster”.
- Vi glæder os alle igen over, at så mange har lyst til at læse med i vores historier, siger Mikkel. Også faderen, Troels Kløvedals bog, ”Alle mine morgener på jorden”, er at finde på toppen af boghandlernes bestseller-lister.