3. jun. 2023
Af Helle Skram de Fries

Theresia og Lars fra Årgang 0 fejrede sølvbryllup: Det var kærlighed ved første blik

Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Foto: Alex Tran
Med tre års forsinkelse fejrede Theresia og Lars fra "Årgang 0" sølvbryllup med 83 gæster på restaurant Knapp i Sønderjylland.

Der var skyer på den blå himmel, men intet skyggede for kærligheden, da Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye fejrede deres 25 års sølvbryllup.

Sammen med deres to børn, Rachel på 23 og David på 25, samt 83 gæster fra nær og fjern fejrede de kærligheden, der kun er vokset siden de blev viet.

Sølvbrudeparret Theresia og Lars mellem deres to børn Rachel og David.
Sølvbrudeparret Theresia og Lars mellem deres to børn Rachel og David.
Foto: Alex Tran

Gæster fra udlandet

Faktisk for 28 år siden, da fejringen af sølvbrylluppet måtte udsættes på grund af corona.

På den idylliske restaurant Knapp i Aabenraa strålede sølvbrudeparret, mens de tog imod gæsterne, der kom fra både ind- og udland.

Apotekeren Lars og hans præstefrue er meget berejste og har venner fra flere forskellige lande.

Kærlighed ved første blik

Til BILLED-BLADET kunne Lars Ellebye, der også fik fejret sin 60- års fødselsdag ved festen, fortælle, at det var kærlighed ved første blik, da han mødte Theresia.

- Vi mødte hinanden gennem fælles venner i Kolding i 1993. For mig var det kærlighed ved første blik.

Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Foto: Alex Tran

Både Lars og Theresia overnattede hos vennerne.

- Vi sov selvfølgelig hver for sig, men næste morgen bankede jeg på døren til Theresias værelse og sagde: Hvis du vil være min kæreste, vil jeg servere te for dig hver morgen resten af dit liv, husker Lars Ellebye.

Det løfte har han holdt siden. I 28 år har han hver morgen serveret sort the med mælk for sin elskede.

Hun er min dronning

- Hun er min dronning, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden Theresia, lyder det fra en stadig forelsket lars Ellebye.

Sølvbrudeparret skåler for kærligheden.
Sølvbrudeparret skåler for kærligheden.
Foto: Alex Tran

- Lars er klart den mest romantiske af os, tilføjer Theresia med et grin – og forklarer:

- Jeg faldt for Lars, da vi om aftenen hos vennerne spillede Trivial Pursuit, og jeg opdagede, hvor begavet han er.

Ved festen overraskede Lars Ellebye sin elskede hustru ved at spille klaver og, sammen med en tysk bekendt, synge ”The Rose”.

Læs mere om: